Pandemien har tvunget os til at genoverveje mange ting i løbet af det seneste år. Og vi har ændret radikal opfattelse på mange områder – hvilket ikke kun er negativt. Vi er kommet til at sætte mere (eller måske fornyet) pris på familien og de nære venskaber, på de små ting i livet såsom en gåtur i den friske luft eller en middag med god afstand på en god restaurant; og så kan vi gå og glæde os over, at teknologien gør det muligt at holde kontakten på tværs af arbejdspladser, landegrænser og kontinenter.
Samtidig er der andre ting, der er blevet mindre vigtige. Da en stor del af os begyndte at arbejde hjemmefra, bevægede vi os væk fra ønsket om en ”professionel perfektion”, hvor det i dag er helt okay og forståeligt, hvis barnet larmer lidt i baggrunden eller katten hopper op på skrivebordet. Hvor vi tidligere gerne ville have ledere med charme og karisma, er det nu oprigtighed, ydmyghed, empati og mere medmenneskelige træk, der vejer tungest på vægtskålen.
Traditionelle arbejdstider fra 9-17, tvungen tilstedeværelse på arbejdspladsen og den daglige pendling frem og tilbage er også noget, vi har haft tid og rum til at tænke over – og måske ikke sætter lige så meget pris på, som vi gjorde før. Ifølge en amerikansk meningsmåling på Cars.com, som Forbes henviser til, har vores pendlervaner ændret sig for altid, og 35 % af dem, der tidligere ofte pendlede, planlægger at pendle mindre, når de vender tilbage til deres fysiske arbejdsplads.
Hyld hverdagens helte – og bliv ved med det!
Mens vi famler os videre gennem pandemien, er det også værd at tænke over, hvordan vores syn på visse jobfunktioner har ændret sig siden marts 2020. Vi husker nok alle, hvordan ”hverdagens helte” er blevet hyldet i løbet af pandemien.
Skolelæreren, der underviser børn over nettet. Kassemedarbejdere, der sidder i supermarkedet bag plexiglas. Renovationsarbejderen, der kæmper med overfyldte skraldespande, fordi vi alle er meget mere hjemme under krisen. Buschaufføren, der kører med nødvendige, men halvtomme, busser.
- Uddrag fra artikel fra Fagbladet 3F.
DR har en hel side dedikeret til at hylde ”Din Coronahelt”, og flere virksomheder har sat initiativer i gang for at vise deres taknemmelighed: flere steder i restaurationsbranchen har læger, sygeplejersker, politifolk og andre kunnet få gratis mad og drikkevarer, og på tankstationen CircleK har man givet over 40.000 kopper gratis kaffe til sundheds- og plejepersonale, skriver Ritzau i en artikel.
Pandemien har tvunget os til at tænke over, hvad der er vigtigst på et fundamentalt plan. Kan du huske, hvordan folk styrtede ud i begyndelsen af nedlukningen og hamstrede toiletpapir og dåsetun, og man ikke kunne finde en ledig leveringstid flere uger frem på nemlig.com?
Ifølge denne artikel fra The Grocer førte disse udfordringer til et markant skifte i synet på en anden arbejdsgruppe, nemlig de supermarkedsansatte. “Det er gået op for hele samfundet, hvad de vigtigste jobfunktioner egentlig er,” siger Roger Jenkins, som er embedsmand i GMB. “Når hele verden går i stå, har vi brug for nogle til at levere madvarer.”
Som artiklen fra The Grocer også påpeger, blev det kulturelle skift i forhold til, hvem vi værdsætter, tydeligt illustreret, da modemagasinet Vogue skiftede forsidebilledet af de sædvanlige superstjerner ud med tre frontpersonaler – bl.a. en 21-årig medhjælper fra supermarkedet Waitrose på King’s Cross. Mens vi slugte historier om piloter, der var ramt af nedlukning og i stedet begyndte at bringe varer ud, og et LinkedIn-opslag gik viralt om en kvinde, der havde mistet sit job og stolt satte sig bag kassen i et supermarked, spurgte vi os selv: hvad er egentlig vigtigere end det her?
Det er derfor, vi er så stolte af vores nye digitale produkt Insights Explore, som gør læring og udvikling tilgængeligt for alle og enhver. Insights Explore er en lightudgave af vores flagskibsprodukt Insights Discovery, og det er udviklet specifikt med tanke på frontpersonalet, nogle af de mange faggrupper og jobfunktioner, som vi nævner i denne artikel.
I dag arbejder 80 % af arbejdsstyrken andre steder end ved et skrivebord, og derfor er det vores håb, at Insights Explore – som kan tilgås via mobil, tablet eller laptop – gør læringen lettere tilgængelig og mere inkluderende for det frontpersonale, som ofte bliver overset, når det kommer til medarbejderudvikling.
På mange måder er det de mest almindelige ting, vi har været nødt til at tage op til overvejelse i år.
Man kan sige, at vi har taget dagligdagens ritualer for givet såsom at tage på arbejde, rejse, spise på restaurant eller besøge venner og familie. Man kan også sige, at vi indtil nu har taget vores frontpersonale for givet. I disse tider er det netop dem, der er nødt til at møde utrætteligt op dag efter dag for at bringe varer ud, arbejde på hospitaler eller i supermarkeder og holde vores samfund i gang. På den måde er 2020 blevet året, hvor det almindelige er blevet ualmindeligt.
Forhåbentlig vil vi, når vi engang kommer ud på den anden side af pandemien og vender tilbage til et mere normalt liv, holde fast i nogle af de positive ting, som pandemien også har båret med sig.