6 vigtige ting, du skal stoppe, starte og fortsætte med at gøre
Efter næsten to år med restriktioner og nedlukninger, er vi endelig ved at være helt tilbage. Og når vi tænker på, hvordan vi skal strukturere vores arbejde fremover, er det vigtigt at reflektere over, hvad vi bør stoppe, hvad vi skal starte med, og hvad vi skal fortsætte med at gøre. For hvis vi virkelig vil opbygge resiliens overfor fremtidige forandringer, kan vi ikke bare vende tilbage til, hvordan alting så ud før.
Nu skal vi fokusere på at genopbygge det hele. Hvilken forældet praksis har det at arbejde hjemmefra gjort os opmærksomme på? Hvordan kan vi integrere positive kulturelle ændringer i vores daglige arbejde? Og hvordan kan organisationer få det bedste ud af deres medarbejdere og sikre, at de har værktøjerne til at udvikle resiliens?
Her er et par ting, som det er værd at tænke over i det kommende år ...
Det vi kalder stress-kulturen, har taget et stort skridt tilbage i løbet af det seneste år. Det er ikke længe siden at Goldman Sachs blev mødt med kritik for deres 120 timers arbejdsuger, som de forventer, at deres medarbejdere er åbne overfor, hvor det blandt andet lød fra en nyligt ansat at "jeg tog ikke jobbet med forventningen om et 9-17-job, men jeg forventede da slet ikke at arbejde fra kl.09 til kl.05 om morgenen."
Vi skal selvfølgelig ikke ignorere det faktum, at de nyansatte bankfolk får meget høje lønninger for deres arbejde. Men den form for arbejd-til-du-falder-om-kultur er ikke kun begrænset til bankindustrien. Ifølge en undersøgelse foretaget af Indeed i USA oplever 52 % af de adspurgte en høj grad af udbrændthed i 2021 – en stigning på 43 % sammenlignet med før Corona pandemien.
Derfor er det værd at se nærmere på et af de nyeste fænomener – "work-cations". En workcation er stort set som at tage på ferie – dog med en forventning om, at man stadig tager telefonen når jobbet kalder. Spørgsmålet er derfor om der reelt set er tale om fleksibilitet, eller om det blot skaber et yderligere pres til ikke at kunne tage en ordentlig pause? Som virksomheder er det afgørende, at vi giver vores medarbejdere passende muligheder for at lade batterierne op og prioritere deres trivsel.
Det seneste år har givet os rig mulighed for virkelig at mærke efter, hvordan vi arbejder og stille os selv nogle ret vigtige spørgsmål. Et af disse burde bestemt være: Er det nødvendigt at jeg deltager i det her møde? Dette spørgsmål er særligt vigtigt, hvis man ser på en ny undersøgelse foretaget blandt ledere, viste, at 71 % af de adspurgte gav udtryk for at hovedparten af deres møder var uproduktive.
Google meddelte i slutningen af sidste år, at de indførte arbejdsuger uden møder for at gøre det muligt for medarbejderne at være mere produktive. I en tid, hvor mange organisationer afprøver forskellige måder at arbejde på – fire-dages uger, fem-timers dage og hybrid arbejde – ser det ud til, at vi har nået et godt tidspunkt til at reflektere over, hvad der ikke længere fungerer for os. Hvad fungerer, og hvad gør det ikke? Hvad hjælper, og hvad er bare forhindringer på vejen?
Hvis færre møder kan bidrage til, at du føler dig bedre i stand til at fokusere på resultatet snarere end at være til stede, føles det som et positivt og produktivt sted at starte. Faktisk gør Insights det endda selv og kører en række dage uden møder for at give vores medarbejdere bedre tid til at fordybe sig.
Da vi først begyndte at arbejde hjemmefra, var mange nok bekymrede for, hvordan vi kunne opretholde vores menneskelige kontakt. Det var her, platforme som Zoom og Teams pludselig blev allemandseje og bragte os tættere på hinanden. Men de gjorde faktisk meget mere end det. De gjorde det muligt for os at være menneskelige, autentiske og sårbare – ved hjælp af emojis, memes og gifs!
Måden vi menneskeligt møder hinanden, har ændret sig de sidste år. At være parat til at deltage i gruppechatten og sende en GIF handler faktisk i virkeligheden om at droppe glansbilledet, være mere uformel og bare at være sig selv. Faktisk udsendte LinkedIn for nylig om en artikel fra Microsoft's design VP, Jon Friedman, hvor han talte om, hvordan viljen til at bruge disse "udtryksfulde" kommunikationsværktøjer faktisk gør os mere autentiske som mennesker og hjælper os med at danne sociale relationer.
Med hans egne ord: "Hvis et billede siger mere end tusind ord, hvorfor gælder det samme så ikke for en GIF, en reaktion eller en emoji? Udadtil tror du måske ikke, at der er noget følelsesmæssigt nuanceret ved at bruge en GIF til at svare på en kommentar i mødechatten, men det viser en vilje til at være sårbar og at have lyst til at kommunikere gennem humor".
Hvilke ledere har virkelig gjort sig bemærket i løbet af pandemien? Mens traditionelle og autoritære ledere mister terræn, vinder de medfølende og empatiske ledere frem, som New Zealands Jacinda Ardern, som sætter medfølende ledelse på verdenskortet. Og som hun selv siger, kræver det styrke at være medfølende.
Lad os ikke glemme, at der er adskillige rapporter – herunder denne artikel – der omhandler hvordan den autoritære ledelsesstil er decideret skadelig. Den skader ikke kun produktiviteten og medarbejderengagementet, men den er også utroligt usund for vores individuelle og kollektive helbred. I tider som disse, hvor der kommer mere og mere fokus på mental sundhed og medarbejdertrivsel, er det vigtigere end nogensinde at følge med tiden.
Vi tror måske ikke at medfølelse og empati er den oplagte ledelsesstil. Men vi har alle evnerne til at bringe det frem. Medfølende ledere er omsorgsfulde, opmuntrende og parate til at træffe upopulære beslutninger for at sætte deres medarbejdere i første række, så hvorfor skulle nogen af disse evner betragtes som en svaghed? I fremtiden er det afgørende at vores ledere gør deres bedste i forhold til at skabe de bedste forudsætninger for resiliens, gennem medfølelse og empati.
At vi er tilbage på kontoret har bragt nogle store spørgsmål om præferencer på banen. The New York Times har rapporteret om en stigende angst for at vende tilbage til kontoret. En anden rapport viser samtidig at 40 % af befolkningen mente, at det at vende tilbage på kontoret på fuld tid vil påvirke deres mentale helbred i en negativ retning. Vi har altid arbejdet på kontorer, fordi det har været den socialt acceptable ramme, men nu har tingene forandret sig. Og de har forandret sig betydeligt.
Det er interessant, når vi begynder at tænke på folks forskellige personlige præferencer, individuelle forhold og endda arbejdsmiljøet på deres hjemmekontorer. Nogen nyder måske muligheden for at få et dedikeret arbejdsområde væk hjemmefra igen, mens andre kan blive overvældede og måske endda stressede af tanken om at skulle sidde i åbne kontorlandskaber i otte timer om dagen efter at have været væk fra det i så lang tid.
Det er op til virksomhederne, lederne og beslutningstagerne at tænke over, hvordan de bedst er opmærksomme på medarbejdernes forskellige personlige præferencer samt hvad deres medarbejdere virkelig ønsker.
Man siger at pandemien forevigt forandrede verden. Men udover alle de udefrakommende forandringer er det sandsynligt, at vi også har ændret os personligt. Mange har måske været nødt til at træde ind i en ny rolle både personligt og professionelt, og det kan være at hele jobbeskrivelser ændrede sig natten over. Du har måske endda været nødt til at ændre hele din fremtoning for at støtte og hjælpe dit team.
Som et resultat heraf, er du måske blevet mere opgavefokuseret, samarbejdsvillig, medfølende eller struktureret i din tilgang.
Vi talte for nylig med Senior Insights Consultant, Lars de Fries, om hvordan han har bragt sin ildrøde energi i spil henover det seneste år – grundet et akut behov for hurtig eksekvering.
Derfor hjælper vi med at forstå er at vi alle ændrer os hele tiden, og at der aldrig har været et bedre tidspunkt at genopdage sig selv på. 71 % af vores kunder har skiftet hjulposition gennem det seneste år. Vi har alle tilpasset os og tacklet forandringerne i løbet af det seneste år, og det er fordi ægte resiliens handler om at tilpasse sig forandringer.
Få mere at vide, og genopdag dig selv i dag! #InsightsRediscovery