Forandring

Med ét blev verden forandret: kom igennem krisen ved at investere i dine folk

Ingen er vist i tvivl om, at vi lever i en mærkelig tid. Coronavirussen har ændret alt det, vi kender, ikke mindst vores arbejdsliv.

Mange, ja sikkert de fleste af os, arbejder lige nu langt fra vores kolleger, og ingen ved, hvor længe det kommer til at vare. Igangværende projekter lukkes ned til fordel for noget mere presserende; relationen til kunderne er under pres og kan ikke styrkes med en snak over en kop kaffe; og budgetterne bliver kraftigt beskåret på grund af faldende salgstal og lukning af alle ikke-nødvendige butikker.

I krisetider er det ofte lærings- og udviklingsbudgetterne, der er de første til at blive beskåret. Hvis du er Insights Discovery-practitioner eller leder for en gruppe medarbejdere eller et team, vil du dog vide, at opbygningen af stærke relationer på arbejdspladsen ikke er noget, der bare kan vente. Og hvis du har brug for nogle gode argumenter for, hvorfor læring og udvikling ikke bare kan skæres fra, så får du nogle argumenter her, som du kan præsentere den økonomiansvarlige i din virksomhed for.

 

Selvom arrangementer bliver aflyst, behøver læringen ikke blive det

Som svar på den aktuelle situation har vores eksperter ændret den måde, der bliver undervist i Insights Discovery på. Vores tilgang til uddannelsen er derfor nu først og fremmest virtuel, og det betyder, at dine traditionelle workshops kan gennemføres 100% virtuelt, men med samme umiddelbare og omfattende effekt, som du er blevet vant til.

Alle dine medarbejdere skal sidde ved deres skriveborde i den nærmeste fremtid, så det er med andre ord et oplagt tidspunkt for dem at fokusere på at udvikle deres styrker, på udfordringer og på arbejdspladsrelationer. For dine folk skal ingen steder: Møder slettes i kalenderen, konferencer og arrangementer er aflyst frem mod 2021, og selv ferier har måske ikke samme betydning, når det almindelige liv er sat på pause.

Med dine medarbejdere solidt placeret foran skærmen er den bedste gave, du kan give dem; tid og rum. Det er nu, du skal hjælpe dem med at styrke deres kompetencer, opfordre dem til at anerkende og arbejde med deres udfordringer og lægge planer for, hvordan de kan forbedre forholdet til vigtige forretningsforbindelser.

 

Omstillingsparate medarbejdere er en stor styrke for virksomheden

Mange virksomheder kæmper med brat faldende salgstal, og det kan være svært at overholde budgetterne. Men når kriseperioden er overstået, vil de stærkeste virksomheder være dem, der lynhurtigt er oppe i gear igen og står klar til at imødekomme kundernes nye, akutte behov. Hvis dine medarbejdere skal kunne være agile i forhold til presserende behov og omstillingsparate i forhold til konstant skiftende omstændigheder, så skal de kende sig selv godt nok til at vide, hvornår de skal trække på en bestemt styrke eller bruge deres energi på noget, de synes er en udfordring.

Hvis du udvikler dine folk nu, sender du ikke alene et signal om, at de er værd at investere i, du forbereder dem også på at være i topform, når der kommer gang i økonomien igen. Hvis jeres konkurrenter ikke har haft fantasi eller økonomi til at gøre det samme, vil du være adskillige hestelængder foran i de kommende måneder og år.

 

Invester i dine menneskelige ressourcer, og få glæde af det på lang sigt

Hvis vi ser bort fra virksomhedens behov et øjeblik, hvad lægger du så mærke til som leder hos dine ansatte i øjeblikket? Uden tvivl en masse angst, frygt for det uvisse, et ønske om at beskytte sig selv fra andre, en stærk trang til at blive derhjemme, hvor det føles sikkert at være. Folk standser op, kaster sig over mere stille aktiviteter og ser indad for at finde den styrke, de får brug for på længere sigt.

Alt det kan du hjælpe dem med. Når mennesker er bange, vil en større selvforståelse give dem en viden om, hvordan de reagerer mest hensigtsmæssigt på frygten. Det kan gøre dem mere forstående og overbærende, når andre langer ud efter dem i angst. Mennesker med en høj selvbevidsthed kan både være stærkere på egne vegne og for dem omkring dem – og vi får brug for mange stærke mennesker, når vi bevæger os ind i den usikre fremtid.

Det er ikke nogen nem opgave, når der er så mange andre ting, der lægger beslag på din tid og på budgetterne, men hvis du er i stand til at behandle dine folk først og fremmest som medmennesker, der er ligesom dig selv, så kan du bygge et stærkt fællesskab, der kan gøre fælles front mod de usete udfordringer.

 

Snak med os – virtuelt

Verden har lige forandret sig – for os alle. Vi kan hjælpe jer med at passe på jeres medarbejdere og kolleger, mens tingene er svære, og forberede dem på det hurtige tempo, det bliver nødvendigt at vænne sig til, når tingene bliver normaliserede igen.

Se vores virtuelle løsninger og læs mere her.