Personlig udvikling

Problemer med din leder? Du kan forbedre dine kommunikationsevner for at ændre dynamikken

Hvis du ændrer din måde at kommunikere på, kan du ændre relationen.

Man siger, at folk ikke forlader deres job, de forlader deres chef.

Nogle gange er den bedste strategi at forlade jobbet, men der er også situationer, hvor du kan gøre noget aktivt for at forbedre relationen og skabe tillid mellem dig og din leder.

Vi foregiver ikke at være eksperter i konflikthåndtering, men efter knap 30 år i branchen, seks millioner profiler og tusindvis af coachingsamtaler har vi lært et og andet om, hvilken rolle dårlig kommunikation spiller, når en relation ikke fungerer.

 

Kunne det redde dit job, hvis du forbedrede dine kommunikationsevner?

De kommunikationsstrategier, vi skitserer nedenfor, vil forbedre dine relationer til andre og hjælpe dig med at undgå de adfærdsmønstre, der kan have en negativ indvirkning på folk omkring dig.

Uanset om du vælger at blive i dit job eller ej, er det vigtigt at forstå, hvorfor der kan opstå konflikter på grund af forskellige måder at kommunikere på, og hvad du kan gøre for at forbedre situationen. 

Men først træder vi lige et skridt tilbage og ser på din nye bedste ven i kommunikationsværktøjskassen: farveenergisproget.

Det ændrer alt, når du bruger farveenergisproget omhyggeligt i din kommunikation med andre – ja, selv behersket brug gør en forskel.

 

Du kan forbedre dine kommunikationsevner med farveenergisproget

Vores undersøgelser viser, at mennesker har kommunikations- og adfærdspræferencer, der passer med Carl Jungs teori om personlighedstyper:

  • Ekstroversion vs. introversion
  • Sansning vs. intuition
  • Tænkning vs. følelse

Det er den unikke kombination af disse aspekter, der gør os til dem, vi er, og har indflydelse på, hvordan vi kommunikerer, og hvordan vi gerne vil have, at andre kommunikerer med os.

Mennesker kan have den samme interesse, men have forskellige måder at kommunikere om den på. En stor del af de misforståelser og frustrationer, der opstår på kontoret, skyldes, at vi antager, at andre foretrækker samme kommunikationsstil som os selv og reagerer på den, som vi selv ville. Men det er ofte ikke tilfældet.

At forstå forskellene mellem vores måder at kommunikere på og lære at respektere disse forskelle er vigtigt for at opretholde en ligeværdig relation.

Jungs teorier er forbløffende effektive, men de er også komplekse, derfor skabte Insights' grundlæggere i 1993 en model, der nemt kunne anvendes i en forretningskontekst. I dag består den model af fire farveenergier: IldRød, SolGul, SkovGrøn og HavBlå.

Farverne kombinerer to aspekter af Jungs teori: Hvordan vi interagerer med verden (ekstroversion vs. introversion), og hvordan vi træffer beslutninger (tænkning vs. følelse)

Insights hjulfunktioner-1

Ekstrovert

IldRød (tænkning)

Ydre fokus på handling, retning, resultater og tempo

SolGul (følelse)

Ydre fokus på mennesker, involvering, samarbejde og idéer

Introvert

HavBlå (tænkning)

Indre fokus på viden, kvalitet, refleksion og overvejelse

SkovGrøn (følelse)

Indre fokus på værdier, relationer, tillid og støtte

 

Personer, der har forskellige dominerende farveenergier, fremstår ofte forskelligt på arbejdspladsen.

 

Farveenergierne på en god dag:God dags opførsel

 

Det hele starter med selvindsigt

Hvilken farveenergi repræsenterer dig bedst i dag?

Vær ikke bekymret, hvis du kan identificere dig med flere farveenergier. Vi har alle en kombination af de fire farveenergier i os, og vi skruer intuitivt bestemte farveenergier op eller ned afhængigt af vores humør og det, der sker omkring os.

For eksempel har du måske IldRød som din mest dominerende farveenergi, så du er ekstrovert og handlingsorienteret. Du forventer sandsynligvis, at dine projekter skrider hurtigt fremad. Det hele handler om hurtige beslutninger, positive resultater, masser af handling og friheden i ikke at skulle tænke for meget over tingene. Hvis noget ikke går hurtigt nok, så har du intet problem med at færdiggøre det selv, og du er i dit es, når der er masser af flueben på din "to-doliste".

Hvis IldRød farveenergi kunne tale, ville den sige: “Vær kortfattet og præcis.”

Men der kan også være dage, hvor du er mere afdæmpet og forsigtig. De dage skruer du måske ned for din IldRøde farveenergi og op for din HavBlå energi, hvor du er mere introvert og procesorienteret. Du har måske behov for at dykke dybere ned i informationerne, før du tager en beslutning. Fluebenene bliver ikke sat uden et godt arbejdsflow, og du tænker måske, at det vil være rart med en arbejdsproces, så du kan holde styr på tingene?

Hvis HavBlå farveenergi kunne tale, ville den sige: “Giv mig detaljer!”

Eller måske er det en dag, hvor den SolGule farveenergi dominerer. Du føler dig måske selskabelig, ekstrovert og begejstret over dine projekter og kollegaer. Hvis det ikke er muligt for jeres team at spise frokost sammen, kan du finde på at planlægge et virtuelt kaffemøde for blot at være i kontakt og udveksle historier, hvoraf de fleste sandsynligvis vil komme fra dig. Du har måske lyst til at lykønske en kollega med den flotte præstation og håber i dit stille sind, at du får en lykønskning retur. 

Hvis SolGul farveenergi kunne tale, ville den sige: “Involvér mig.”

Er SkovGrøn din dominerende farveenergi i dag? Så vil du måske i det stille være bekymret for en kollega og diskret række ud for at sikre dig, at vedkommende er okay. Når du bliver spurgt om din mening angående ny software, vil du straks analysere, hvilken indvirkning den har på medarbejderne i organisationen. Du elsker at vejlede og opmuntre andre, så det er ikke så mærkeligt, at folk ofte vælger at betro sig til dig.

Hvis SkovGrøn farveenergi kunne tale, ville den sige: “Vis omsorg.”

Én farveenergi kan være dominerende det meste af tiden, men det kan også være en kombination af de fire. Derfor er det vigtigt, at du jævnligt tjekker med dig selv i løbet af dagen for at blive opmærksom på, hvor du er på ethvert givet tidspunkt.

Tænk over følgende: Hvis en kollega spørger dig, hvordan du har det i dag, ville det så ikke være rart blot at kunne sige: “Jeg føler mig IldRød”.

Forudsat at din kollega også taler farveenergisprog, vil vedkommende forstå, præcis hvad det betyder, og kunne tilpasse sin adfærd og kommunikationsstil for at styrke dynamikken mellem jer.

 

Få bevidsthed om andres adfærd (dvs. din leder)

Nu når du ved lidt om, hvordan farveenergierne fungerer, er næste skridt at udvikle evnen til at genkende dem i andre, og især i din leder.

Hvad sætter din leder størst pris på, når det kommer til adfærd og måder at kommunikere på?

Kan din leder godt lide mange detaljer og tid til at tænke over dem, før der bliver taget en beslutning (HavBlå), eller er det fint med en forkortet version, så vedkommende hurtigt kan komme videre (IldRød). Din leder forventer måske, at du er engageret i projektets resultat (SkovGrøn), eller at du kan overtale dine kollegaer til at engagere sig i det aktuelle projekt (SolGul).

Hvis du forstår, hvilken farveenergi, der er dominerende hos din leder i situationen, kan du tilpasse din kommunikation derefter.

Hvis for eksempel den dominerende farveenergi hos din leder er:

HavBlå: Så er det en god idé at præsentere solide data en dag eller to i forvejen, så din leder har tid til at overveje dem.

IldRød: Lad være med at overdynge din leder med detaljer! Giv kun den mest nødvendige information, så der kan tages en hurtig beslutning. Vær klar med kortfattede svar og en anbefalet handlingsplan.

SolGul: Find ud af, hvad din leder synes er spændende ved det aktuelle projekt, og del din egen entusiasme. Foreslå forskellige muligheder for at samarbejde med andre, både i teamet og med andre kollegaer, for at opnå de ønskede mål.

SkovGrøn: Se efter måder, hvorpå du kan opbygge en autentisk personlig relation til din leder. Spørg ind til vedkommendes værdier, og del dine egne. Tal om, hvordan du kan støtte din leder og andre via din rolle.

 

Mindsk spændinger ved brug af farveenergisproget

Der er altid to sider af samme sag. Ligeså vigtigt det er at forstå, hvordan vi fremstår på en god dag, når en eller flere af de fire farveenergier er dominerende, ligeså vigtigt er det at vide, hvordan vi fremstår på en dårlig dag.

Tjek efter inde i dig selv, og observer derefter din leder. Opfører nogen af jer på følgende måder:

 Dårlig dags opførsel

Nu nærmer vi os konfliktens kerne.

Lad os for eksempel sige, at din leder ofte har HavBlå som dominerende energi, og din dominerende farveenergi er SolGul. Hvilke udfordringer mener du, at der kan opstå?

Vi har tilføjet nogle eksempler, hvor farveenergisproget bruges i kommunikationen, så du kan se, hvordan det kan mindske spændinger.

SolGul reagerer på HavBlå:

Uden bevidsthed: “Det eneste, de er interesserede i, er dataene, ikke hvor begejstret teamet er, eller det fantastiske samarbejde mellem afdelingerne”.

Med bevidsthed: “De sætter pris på processer og data, så jeg vil præsentere tallene for dem først og bagefter fortælle dem om det succesfulde samarbejde”.

Hver farveenergi interagerer forskelligt ...

SkovGrøn reagerer på IldRød:

Uden bevidsthed: “De har altid så travlt, og de er stødende i deres adfærd! ”De er ligeglade med, hvem de skal træde på for at få det resultat, de gerne vil opnå”.

Med bevidsthed: “Hun vil gerne hurtigt videre, fordi hun værdsætter min tid og gerne vil gøre dette projekt færdigt, så vi alle kan gøre et godt indtryk på direktøren”.

IldRød reagerer på SolGul:

Uden bevidsthed: “Hvis de ikke taler hen over hovedet på mig, taler de til mig. Ved de ikke, at jeg har et arbejde, jeg skal passe?”

Med bevidsthed: “De er begejstrede for dette projekt og vil gerne samarbejde. Jeg kan vise min støtte ved at bruge fem minutter ekstra på at lytte og fortælle, hvad jeg er begejstreret for”.

HavBlå reagerer på SkovGrøn:

Uden bevidsthed: “Det er bare fyld. Hvor er dataene?”

Med bevidsthed: “De kan godt lide et formål. Jeg kan vise dem, hvordan dataene understøtter organisationens formål, og hvordan det understøtter det enkelte medlem i teamet”.

 

Forskelle i farveenergipræferencer bør ikke dømmes

At forstå hvorfor nogle opfører sig, som de gør, kan gøre dig mindre dømmende. Det kan også lette byrden fra dine skuldre, hvis du ved, at det ikke handler om dig, og give dig mulighed for at slippe noget af den stress, du måske går og holder på.

 

Det er ikke sikkert, at du altid er enig i din leders perspektiv. Du har dine egne farveenergipræferencer, men at blive bevidst om, hvordan personens farveenergier interagerer med dine – og hvordan du respekterer dem – kan forårsage et væsentligt skift i din bevidsthed.

Med dette nye perspektiv opdager du måske, at din leder bekymrer sig mere om dig, end du tror, men vedkommende er simpelthen tilbøjelig til at udtrykke sin støtte på en anden måde, end du selv ville gøre.

Det vigtige at huske er, at uoverensstemmelser i de fleste tilfælde ikke betyder, at vedkommende er en dårlig person eller ønsker at gøre dig ondt. Nogle gange betyder det blot, at personerne (endnu) ikke har lært, hvordan de på en meningsfuld måde kommunikerer deres støtte til hinanden.  

Selv hvis kun den ene person i en relation tilpasser sig og bruger farveenergisproget, kan dynamikken transformere den indbyrdes kommunikation og give plads til, at både du og din leder bliver mere ærlige og støttende over for hinanden. Dette er grundlaget for tillid, og tillid er det, der styrker de gode relationer på arbejdspladsen.

Insights er et HR-udviklingsfirma, som stræber efter at skabe en verden, hvor alle virkelig forstår sig selv og andre, samt at inspirere folk til at gøre en positiv forskel på alle områder i deres liv. Hvis du gerne vil vide mere om, hvordan Insights kan hjælpe medarbejderne i din organisation med at kommunikere bedre gennem farveenergisproget, så skriv til os, og lad os komme i gang