Ledelse

Start lederudvikling tidligt – derfor er det afgørende

Strategisk forståelse og stærke faglige kompetencer kan få en person ind i en lederrolle, men det er ikke ensbetydende med, at de lykkes, når de først står der.
I dag forventes ledere i stigende grad at kunne balancere eksekvering med empati og få mennesker med sig gennem den ene forandringsproces efter den anden.

Alligevel venter mange organisationer med at tilbyde reel lederudvikling, indtil de har set, om nye ledere “synker eller svømmer”. Det er en risikabel tilgang.
Samtidig falder medarbejderengagementet, flere oplever udbrændthed, og mange føler sig ikke hørt eller forstået på arbejdspladsen.
Spørgsmålet er derfor ikke, om vi skal investere i lederudvikling, men hvor tidligt vi bør begynde.

 

60% of managers - stats

 

De otte dimensioner i balanceret ledelse

Når vi støtter nye ledere, er selvindsigt et af de stærkeste fundamenter for effektiv ledelse. Udviklingsforløb, der styrker relationel forståelse og indsigt i egen adfærd, bør derfor starte så tidligt som muligt. Denne artikel fokuserer på nye ledere, men pointen gælder ledere på alle niveauer, også erfarne topledere, der står over for nye udfordringer i arbejdslivet.

De mest succesrige organisationer giver medarbejdere de værktøjer, de har brug for, fra dag ét.

Alligevel viser flere nyere undersøgelser, at mange virksomheder ikke gør det. Og når investeringer i ledertræning bliver nedprioriteret til fordel for andre forretningsprioriteter som AI-integration eller bæredygtighed, kan det koste dyrt. Lavere engagement, flere konflikter og højere medarbejderomsætning kan i sidste ende påvirke bundlinjen.

Derfor bør vi ikke vente med at udvikle vores ledere.

Som ledelsesforfatter Jacob Morgan påpeger, følger organisationer alt for ofte en model, hvor man først skal være ekstraordinær for at “gøre sig fortjent” til ledertræning. Man skal bevise sit værd over for virksomheden, skabe synlige resultater eller have været der længe nok for at få adgang til den mulighed.

Tallene tegner et bekymrende billede:

  • 44% af ledere siger, at de ikke har modtaget nogen formel ledertræning overhovedet (Gallup, 2025)
  • Kun 20% af virksomheder føler sig sikre på, at de har stærke fremtidige ledere klar i pipeline (DDI, 2025)
  • 45% af ledere siger, at deres virksomheder ikke gør nok for at udvikle fremtidens ledere (TalentLMS, 2024)
  • 60% af nye ledere siger, at de aldrig modtog træning, da de trådte ind i deres første lederrolle (Center for Creative Leadership, 2024)
  • 60% af nye ledere underpræsterer eller fejler inden for de første to år, hvilket har negative konsekvenser for både dem selv og deres medarbejdere. Det skyldes i høj grad manglende træning i ledelse og managementkompetencer (Gartner, 2024)
  • Kun 11% af virksomheder benytter mentor-ordninger, og kun 18% tilbyder coaching til managers og ledere. I 2023 øgede kun 17% af virksomhederne deres budgetter til lederudvikling, og over 60% brugte mindre end 500 dollars pr. person om året på udvikling af managers og ledere (Josh Bersin, 2023)

    Tallene taler deres tydelige sprog: Når lederudvikling bliver nedprioriteret, kan det mærkes på forretningen.

 

Udvikling af en ny generation af balancerede ledere: Anbefalinger

Ud over stærke faglige kompetencer skal nutidens ledere kunne forstå både sig selv og andre og samtidig balancere forskellige ledelsesstile effektivt. De skal kunne kommunikere, samarbejde og skabe forbindelse til mennesker med forskellige personligheder, samtidig med at de opbygger og vedligeholder stærke relationer.

Større selvindsigt og bedre forståelse for andre hjælper ledere med at motivere og engagere deres teams mere effektivt.

“De mest efterspurgte lederkompetencer er ikke tekniske, og de handler heller ikke kun om strategi. Det er de menneskelige kompetencer, ledere har brug for.”


The World Economic Forum 

 

Effektive ledere lærer at tilpasse deres tilgang 95%alt efter hvad teamet eller organisationen har brug for i situationen.

At lede gennem hurtig forandring kræver for eksempel noget andet end at guide et team gennem et grundigt og analytisk projekt. Evnen til at justere sin ledelsesstil i afgørende øjeblikke og tilpasse sig de mennesker, man står overfor, kan være afgørende for, om en leder lykkes med at skabe klarhed og retning.


Selv ledere, der naturligt er gode til at tilpasse sig, har gavn af at udvikle deres selvindsigt. For forståelsen af egne styrker og blinde vinkler er fundamentet for at kunne balancere forskellige ledelsesstile effektivt. Som Tasha Eurich ofte citeres for: 95% af mennesker mener, at de har selvindsigt, men kun 10-15% har det faktisk.

 

 

 

Udvikling af et effektivt ledelsesværktøj

Icon1

Selvindsigt

Genkend egne styrker og forstå, hvordan din adfærd påvirker andre.

icon2

Indsigt i andre

Skab stærkere relationer ved at forstå og værdsætte forskellige perspektiver.

icon3a

Agilitet

Tilpas dig hurtigt til forandringer, og hjælp teamet sikkert gennem overgange.

icon4

Aktiv lytning

Opbyg tillid, styrk beslutninger, og sørg for, at mennesker føler sig hørt og forstået.

icon5

Empati

Skab psykologisk tryghed, robusthed og stærkere relationer i teamet.

icon6 (1)

Kommunikation

Gør retningen tydelig, reducer misforståelser, og inspirér teamet til fælles handling.

icon7

Motivere og inspirere

Styrk engagement, performance og opbakning til fælles mål.

icon8

Growth mindset

Frem kontinuerlig læring og udvikling af nye kompetencer hos både dig selv og andre.

 

 

Det bedste tidspunkt at starte lederudvikling er nu – ikke om ti år

 

At udskyde lederudvikling er ikke noget nyt, og det er de udfordringer, det skaber, heller ikke.

Allerede for mere end ti år siden pegede forfatter og adfærdsforsker Jack Zenger i en artikel for Harvard Business Review Blog Network på, at vi ofte venter alt for længe med at træne ledere. Med udgangspunkt i data fra sin konsulentvirksomhed viste han, at blandt 17.000 ledere på verdensplan var gennemsnitsalderen for første ledertræning 42 år, mens gennemsnitsalderen for supervisors i de samme virksomheder var 33 år.

Stop op et øjeblik, og tænk på de ledere, du arbejder med. Hvor er de på deres lederrejse? Og hvor meget værdifuld læring og udvikling har I egentlig råd til at udskyde?

 

Lederudvikling med Insights Self-Aware Leader-programmet

Insights Self-Aware Leader programmet kan nemt integreres i organisationens eksisterende ramme for læring og udvikling.

Gennem faciliterede moduler, coachende samtaler og en personlig lederprofil får deltagerne mulighed for at udforske deres egen ledelsesstil, lære at tilpasse deres tilgang og motivere deres teams mere effektivt.

Gennem faciliterede moduler, coachende samtaler og en personlig lederprofil får deltagerne mulighed for at udforske deres egne ledelsesstile, lære at tilpasse deres tilgang og motivere deres teams mere effektivt. 

Self-Aware Leader kan styrke lederes evne til at:

  • Forstå deres egen ledelsesstil, og hvordan den opleves af andre
  • Tilpasse deres tilgang med udgangspunkt i de otte ledelsesdimensioner
  • Tilpasse deres kommunikationsstil, så de bedre kan skabe kontakt, inspirere og opbygge tillid
  • Mindske konflikter og skabe stærkere fælles retning mod organisationens mål
  • Skabe en organisations- eller teamkultur, som mennesker har lyst til at være en del af 

SAL Model_dkDK


Udforsk Self-Aware Leader-programmet, og læs mere om, hvordan det kan styrke lederudviklingen i din organisation.

SAL banner_dkDK