Personlig udvikling

Er du en kritisk tænker? De nye spilleregler for kritisk tænkning og AI

Bruger du også AI i dit arbejde på den ene eller anden måde? Hvis ja, hvilken af følgende tilgange beskriver bedst den måde, du arbejder med AI på?

 

A
  1. Skriv din prompt 
  2. Arbejde sammen med AI for at forbedre din prompt
  3. Gennemgå svaret grundigt 
  4. (Justér prompten, hvis det er nødvendigt) 
  5. Tjek alle oplysninger og kilder
  6. Vær opmærksom på mulig bias 
  7. Få en kollega til at kigge det igennem 
  8. Kopiér det over i dit dokument 
  9. Omskriv de typiske AI-floskler, stram sætningerne op osv.
B
  1. Skriv din prompt 
  2. Skim svaret og se, om det lyder rigtigt 
  3. Kopiér det over i dit dokument
  4. Ret måske et par ord, hvis det lyder lidt for AI-agtigt, eller lad det stå, som det er.

 

Næste spørgsmål: Hvilket mønster skaber mest værdi for organisationen på sigt? 

Svaret er: Mønster A:

Mønster A:
Når AI kombineres med kritisk tænkning, styrkes kvaliteten af beslutninger, læring og problemløsning. Det skaber større værdi på lang sigt, fordi medarbejdere ikke blot accepterer AI's svar, men vurderer, udfordrer og forbedrer dem.

Mønster B:
Når AI bruges ukritisk, er der risiko for fejl, dårligere beslutninger og tab af vigtig faglig viden. På kort sigt kan det virke effektivt, men på længere sigt kan det koste organisationen værdi.

 

Vi har altid haft brug for kritisk tænkning

Alt det, dine lærere fortalte dig i skolen, passer stadig. Kritisk tænkning er lige så vigtig i dag som dengang. Faktisk endnu vigtigere.

At kunne tænke kritisk er grundlaget for god dømmekraft og bedre beslutninger. Det er evnen til at stille spørgsmål ved det, der ligger lige foran os, udfordre antagelser og undersøge, om der findes bedre løsninger.

Der havde sandsynligvis aldrig været noget Uber, hvis Garrett Camp ikke havde stillet spørgsmålet: "Hvorfor finder vi os egentlig i det her?" efter gentagne frustrationer med at få fat i en taxa i Paris. Og lige så vigtigt: "Hvad nu, hvis det ikke behøvede at være sådan?"

Det samme mønster går igen bag stort set alle større innovationer. Fremskridt begynder ofte med mennesker, der tør udfordre status quo.

Men kritisk tænkning handler ikke kun om at skabe nye idéer. Det handler også om at sikre, at de er gode. Når nye løsninger opstår, kræver det kritiske tænkere at teste antagelserne, identificere risici, stille de svære spørgsmål og omsætte idéen til noget, der rent faktisk skaber værdi.

Det er præcis derfor, kritisk tænkning er så vigtig i AI-alderen. Ikke fordi AI erstatter vores tænkning, men fordi den gør vores evne til at tænke selv endnu mere værdifuld.

Så ja. Ti point til lærerne. De havde ret.

 

Problemet opstår, når vi stopper med at tænke selv

 

Der er opstået to nye begreber, som beskriver, hvordan vores tænkning påvirkes, når vi arbejder med AI. Eller måske mere præcist: hvordan vi risikerer at tænke mindre selv.

'Kognitiv aflastning'

Godt for den enkelte, godt for teamet.

Det er, når vi overlader mentale opgaver til noget andet, fx at regne (lommeregneren), planlægge (kalenderen) eller holde styr på skridt (sundheds-appen).

'Kognitiv aflastning' har for det meste været en gevinst for vores produktivitet, og AI hjælper os allerede med at blive mere produktive.

 

Hvis du plejer at få opsummeret mødereferater eller få hjælp til at skrive mails på et sprog, du (endnu) ikke er helt tryg ved, så ved du præcis, hvad vi mener.  

'Kognitiv overgivelse'

Dårligt for den enkelte, dårligt for teamet.

Steven Shaw og Gideon Nave fra 'The Wharton School' definerer 'kognitiv overgivelse' (cognitive surrender) som ‘at tage AI's  output til sig med minimal kritisk vurdering og tilsidesætte intuition og overvejelse'. 

 Risiciene ved ‘kognitiv overgivelse’ for organisationer omfatter: 

  • Tab af kompetencer
  • Færre nye idéer
  • Dårligere beslutninger
  • Ekstra arbejde med fejl og omgørelser
  • Falsk tryghed og tillid, der smuldrer

 

Tager 'kognitiv overgivelse' hårdt på organisationerne?

De her begreber er ret nye, men der er en voksende mængde forskning, som peger på svaret (hvis du vil dykke længere ned i tallene, kan du læse denne artikel). 

Techvirksomheden Glean har i rapporten Work AI Index (2026) undersøgt, hvordan vi bruger AI i arbejdslivet. Den viser, at de fleste bruger AI hver dag: 

  • 87% bruger AI i deres arbejde
  • 75% siger, at det gør dem mere produktive

Men:

  • Kun 13% mener, at deres organisation klarer sig bedre

Hvis AI gør den enkelte medarbejder mere produktiv, hvorfor oplever organisationerne så ikke den samme gevinst?

En del af forklaringen kan ligge i, hvordan vi bruger AI.

Rapporten skelner mellem to forskellige former for adfærd:

  • Botsitting: Når medarbejdere anvender kritisk tænkning på AI's output, udfordrer konklusioner og forbedrer resultatet (tilgang A i oversigten overfor) 
  • Botshipping: Når AI's svar accepteres og sendes videre uden nævneværdig kontrol (tilgang B)
Det første skaber værdi. Det andet skaber risiko. 

VI har skrevet mere om det i vores blog post: Når du arbejder med AI: sådan undgår du 'kognitiv overgivelse'.
 
 AI-skribent og professor Tom Davenport satte også ord på det på platformen Substack:

 

 quote line"Hvis du bruger generativ AI på den “rigtige måde”, sparer du ikke ret meget tid og kræfter. Den rigtige måde, i hvert fald hvis du vil have indhold af høj kvalitet og undgå, at hjernen går i forfald, er at skrive flere prompts, indtil du får noget, der ligger tæt på det, du vil have, og derefter tjekke det for mulige faktuelle fejl. Bagefter skal du redigere det, så du fjerner klichéerne og tilføjer dit eget unikke perspektiv".

 

Davenport mener, at AI vil tage tid, selv når det bruges bedst muligt. Men lederen af Stanfords Digital Economy Lab, Erik Brynjolfsson, minder os om, at det produktivitetsmæssige efterslæb er midlertidige.

Han mener, at organisationerne vil rykke markant fremad, når de har haft tid til at omlægge deres processer og integrere AI i nye arbejdsgange. 

Men for dem, der overgiver deres tænkning til AI, vender det aldrig. Afkastet bliver bare ved med at falde, og der er intet lys for enden af tunnelen. Faktisk bliver det værre, før det bliver værre.

Forskning fra The Wharton School fra i år viser,  at AI forbedrer præstationen, når den har ret. 

Men når den tager fejl, klarer folk sig dårligere, end de ville have gjort uden AI, fordi de holder op med at stole på deres egen dømmekraft. 

Derfor er den eneste måde at begrænse produktivitetstabet ved ‘kognitiv overgivelse’ på: at investere i medarbejdernes kompetencer. 

 

Studie: At tænke hurtigt, langsomt og kunstigt

The Wharton School, 2026

1.372 deltagere, 9.593 forsøg

Når AI havde ret, fulgte 92,7% den.

Når AI tog fejl, fulgte 79,8% den.

Uden AI ramte deltagerne rigtigt i 45,8% af tilfældene.

Med korrekt AI ramte de rigtigt i 71% af tilfældene. 

Med forkert AI ramte de rigtigt i 31,5% af tilfældene (under niveauet uden AI)

Når AI'en tager fejl, klarer vi os dårligere, end hvis vi slet ikke havde brugt AI. 

Hvorfor? Fordi vi undertrykker vores skepsis. 

 

Sådan styrker I den kritiske tænkning på arbejdspladsen

 

 quote line"Når noget ser poleret ud, lyder selvsikkert og kommer hurtigt, som AI-indhold ofte gør, er det overraskende nemt at acceptere det uden helt at have tjekket, om det er rigtigt. "

-Dr Tanya Boyd,
erhvervs- og organisationspsykolog, Insights

 

Kritisk tænkning er en menneskelig egenskab.

Og som alle andre egenskaber

begynder den med bevidsthed.

 

 

Find jeres udgangspunkt

Det første skridt i at træne sin kritiske tænkning er, at kortlægge sin naturlige tankestil og sine præferencer. Når vi forstår vores styrker i måden, vi tænker på, skaber det et solidt fundament at udvikle sig fra.

Hvorfor: Det er sjældent, at vi i dag tænker over vores egen tænkning (meget meta), og endnu sjældnere, at vi stopper op og anerkender den. Men det er vigtigt, at folk har selvtilliden til at komme videre, og en stor del af det handler om at vide, hvad deres egen tænkning bidrager med, nu hvor AI er blevet en del af arbejdet. 

Undervejs bliver vi også klogere på vores skjulte bias og de blinde vinkler i vores tænkning, der måske bremser os. 

 

Giv dem et rammeværk

Giv medarbejderne en trin-for-trin-model, som de kan bruge på enhver løsning eller ethvert output, de bliver præsenteret for, uanset om det kommer fra AI, fra en kollega eller fra deres eget hoved. 

Hvorfor: Når vi er dybt inde i ‘kognitiv overgivelse’, er det ikke længere en pålidelig måde at træffe beslutninger på at skyde fra hoften (var det nogensinde det?). 

Rammeværket bør indholde strategier til at: 

  • Udfordre antagelser 
  • Kaste lys over bias 
  • Faktatjekke
  • Overveje den bredere kontekst
  • Undersøge alternativer til den løsning, man selv foretrækker 
  • Vende det med andre 

Bare det at bruge nogle få af dem sætter gang i vores kritiske tænkning og hjælper os med at udvikle (eller genfinde!) vores sunde dømmekraft.

Fordelene ved kritisk tænkning på arbejdspladsen

For organisationen

  • Bedre resultater
  • Nytænkning
  • Modstandskraft
  • En kultur præget af samarbejde

For den enkelte

  • Velovervejede beslutninger
  • Strategisk brug af AI og data
  • Bedre arbejdsrelationer
  • Hurtigere læring
  • Effektiv problemløsning og omstillingsevne

 

 

Giv mulighed for at øve sig

Medarbejderne har brug for relevante opgaver, så de kan genfinde og udbygge deres evne til at tænke kritisk.

Hvorfor:  Fordelene ved kritisk tænkning rækker langt ud over at træffe bedre beslutninger med AI. Det handler om at styrke vores dømmekraft på alle områder af livet. Jo mere vi mærker fordelene ved kritisk tænkning, jo større bliver vores selvtillid.

 

Næste gang du arbejder med AI:

  • Udfordr ét svar fra AI’en
  • Bed én kollega om at kigge det igennem 
  • Dyk ned i den rapport eller artikel, den henviser til, og find det præcise citat eller den præcise forskning 
  • Skriv én beslutning ned, som du nær havde accepteret uden at stille spørgsmål ved den 


Insights Discovery Kritisk Tænkning

Hvis ‘kognitiv overgivelse’ er en tillært adfærd (og det er det), har organisationer brug for en struktureret måde at vende den på.

Insights Discovery Kritisk Tænkning bygger på den prisvindende firefarvede læringsmodel fra Insights Discovery. Det er et faciliteret forløb, der er udviklet til at hjælpe organisationer med at styrke den kritiske tænkning i stor skala, også på tværs af store grupper. 

Med udgangspunkt i den personlige Insights Discovery-profil introducerer forløbet et konkret rammeværk for beslutningstagning, som hjælper deltagerne, fra den enkelte medarbejder til topledelsen, med at veje evidens og træffe velovervejede beslutninger.

 

Sådan fungerer Insights Discovery Kritisk Tænkning 

Forløbet består af seks trin.

Først tager deltagerne en konkret udfordring fra deres egen hverdag med og arbejder med den ud fra en struktureret beslutningsproces.

Udfordringen kan være alt fra “Jeg skal finde besparelser på 20 % i min afdelings budget” til “Min bedste medarbejder er brændt ud, og jeg ved ikke, hvordan jeg kan støtte vedkommende.”

Med Insights’ model for beslutningstagning overvejer deltagerne derefter forskellige løsninger på deres udfordring. De bruger praktiske strategier til at fjerne bias og teste antagelser, og til sidst bliver de mere sikre, når de skal træffe svære afvejninger.

Programmet bygger på kapitlet om kritisk tænkning i hver deltagers Insights Discovery-profil. Det omfatter også digitale ressourcer og opfølgende coachingsamtaler efter 15 og 60 dage, som skal forankre læringen og vise effekten.

Resultatet er bedre forretningsresultater og teams, der kan samarbejde og innovere, også når tempoet er højt.

 

Fremtiden er lys for dem, der tænker kritisk

Hvis du kun tager én ting med fra denne artikel, så lad det være dette:

Forskningen viser det klart: Kritisk tænkning er menneskelig tænkning 

De, der satser på vores særligt menneskelige evner, som empati og dømmekraft, vil klare sig godt side om side med automatiseringen. De organisationer, der sætter mennesket i centrum og er fremsynede nok til at investere i disse evner, vil hurtigt overhale dem, der ikke gør.


Insights Discovery Kritisk Tænkning er et faciliteret forløb, der udvikler evnen til at tænke kritisk ved hjælp af det velkendte sprog fra Insights’ farveenergier.

Forløbet bygger på kapitlet Kritisk Tænkning i Insights Discovery-personprofilen og udvikler den kritiske tænkning i seks trin ud fra en gennemprøvet model for beslutningstagning.

 

Kontakt os

 

Kilder brugt i artiklen:

Kosmyna, N et al. Thinking Fast, Slow and Artificial: Generative AI Reduces Cognitive Effort While Thinking. SSRN. https://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=6097646

Glean. Work AI Index. https://www.glean.com/work-ai-institute/reports/work-ai-index

Davenport, T. Ten Reasons Why We Won't See Productivity. Substack. https://tdavenport.substack.com/p/ten-reasons-why-we-wont-see-productivity (tdavenport.substack.com)