Ledelse

Øget diversitet på ledelsesgangen med Insights Discovery

Danmark er et foregangsland. Eller det kan vi godt lide at fortælle os selv...

 

Overblik (1)Sandheden er dog, at arbejdet for lige vilkår mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet langt fra er færdigt. Danmark er faldet langt ned på World Economic Forums globale liste for ligestilling. Langt under vores nordiske naboer, som alle ligger solidt på listens top fem.[1]

Danmark ligger med vores samlede score nu som nummer 23 ifølge deres ’Global Gender Gap Report fra 2023.

Kigger vi kun på, hvor mange kvindelige ledere, embedsmænd og lovgivere vi har, så tager Danmark endnu et hæsblæsende dyk til plads nr. 102 på listen.[2]

Med 193.000 bestyrelsesposter registreret i Danmark er 8 ud af 10 af posterne besat af mænd.[3] Et tal som ikke har ændret sig siden 2014.

 

Female Leadership Academy åbner dørene for fremtidens kvindelige topledere

 

Det er her, Female Leadership Academy kommer ind i billedet. ”Female Leadership Academy er en organisation, som arbejder for at få mere diversitet ind på topledelsesniveau” fortæller Maria Anker Andersen, der er medstifter af organisationen.

Akademiet underviser og sætter rammerne for et stærkt netværk af ambitiøse unge kvinder, som alle kæmper for at få Danmark højere op på ligestillings-ranglisten. Hertil fortæller Amalie Hald, som var deltager i dette års forløb, hvordan Female Leadership Academy og deres workshops var ”virkelig inspirerende og et selvtillidsboost”.

Gennem et forløb med relevante workshops får de kvindelige deltagere værktøjer, som kan styrke dem på deres vej mod fremtidige lederstillinger.

Ét af de værktøjer er en Insights Discovery Personprofil, som styrker både deres egen selvindsigt og forståelsen af mennesker omkring dem. I videoen her nedenfor kan du se, hvordan workshoppen forløb.

 

 

Lær mere om Insights Discovery

 

Insights Discovery accelererer forståelsen for sig selv og andre

 

Founder, Maria Anker, er ikke i tvivl om, hvorfor det er vigtigt at inkludere workshoppen med Insights Discovery i forløbet for at styrke deltagernes karriereudvikling:

”Det er helt sikkert en accelerator for, at vi kan starte tidligt, og præge de her unge menneskers udvikling i forhold til, hvor de skal fokusere, men også for hvordan de kan forstå deres egne motivationsfaktorer, værdier og styrker. Man bliver nødt til at kunne lede sig selv, før man kan lede andre”.

 

Maria (2)

Maria Anker Andersen, medstifter af Female Leadership Academy

 

I Insights oplever vi, at højere diversitet i dine teams giver øget kreativitet og innovation samt bedre problemløsning og beslutningstagning. Dyk ned i vores blog, hvis du vil have et dybere indblik i, hvordan diversitet og inklusion går hånd i hånd, og hvorfor et stærkt tilhørsforhold er nødvendigt for, at mennesker ikke føler sig isoleret, men derimod har selvtillid nok til at udnytte deres unikke styrker effektivt til at nå jeres mål.

 

At sætte ord på personlig udvikling

 

Ifølge en spørgeskemaundersøgelse, som blev sendt ud til deltagerne efter workshoppen, erfarede 79%, at deres selvforståelse havde rykket sig i ’høj grad’. 22 ud af de 24 adspurgte mente desuden, at workshoppen havde været ’meget relevant’ for dem både på et personligt og professionelt plan.

Deltagerne på Insights workshoppen oplevede, at de havde fået et andet sprog, som de nu kan bruge til bedre at kommunikere personlige behov og præferencer i arbejdsøjemed.

Blandt andet erkendte workshopdeltageren, Anne Kathrine Hartvig, at hun, som en lysegrøn Supporter, i høj grad har brug for information om dagens opgaver på hendes arbejdsplads. Denne selvindsigt gav en bedre forståelse for de behov, hun efterspurgte, og kunne efterfølgende bruges i yderligere dialoger om emnet med hendes leder:

 

Anne Kathrine (3)

Anne Kathrine Hartvig, deltager på Female Leadership Academy workshop 

 

”Det betyder bare meget, at man netop kan sige; det her det er egentlig mine behov. Det er under de her rammer, jeg arbejder bedst, så man kan imødekomme det og samarbejde med hinanden – det synes jeg er rigtigt smart.” – Anne Kathrine Hartvig, deltager på Insights workshop med Female Leadership Academy.

 

Ambassadører for forandring

 

Female Leadership Academy har en pragmatisk tilgang til, hvordan de vil opnå deres mål. I løbet af deres workshops opbygger deltagerne både deres lederskabsevner, men lige så vigtigt også deres selvtillid og troen på, at de kan opnå deres ambitiøse mål.

Med fokus på talentudvikling får de adgang til værktøjer som f.eks. Insights, der giver dem en større selvindsigt og forståelse for deres teams. Kompetencer, som Founder Maria Anker fastslår, er essentielle til at sammensætte mangfoldige teams, når de træder ind i lederroller 5-10 år ude i fremtiden.

Med disse værktøjer tidligt i hånden bliver deltagerne ambassadører for den kulturændring, der skal til, for at vi igen kan slutte os til vores nordiske naboer på ligestillingslistens top-5.

Desværre finders der ikke et quick fix til højere ligestilling og mere diversitet på ledelsesgangene. Ligesom der ikke findes en one-size-fits løsning all for, hvordan man bliver en succesfuld leder.

Der er dog én strategi, som både Insights og deltagerne i Female Leadership Academy mener kan være med til at skabe den nødvendige forandring:

At styrke forståelsen af sig selv og andre, så vi i højere grad lærer at påskønne vores forskelligheder og få det bedste ud af os selv og hinanden.

 

Resultater:

  • Samlet oplevelse: 8,9/10
  • Tilfredshed med workshoppen: 4,6/5
  • 79% fik styrket deres selvindsigt rigtigt meget eller væsentligt

*Baseret på svar fra spørgeskema sendt ud til samtlige deltagere efter workshoppen.

 

 

[1] https://www.weforum.org/publications/global-gender-gap-report-2023/digest/

[2] https://www3.weforum.org/docs/WEF_GGGR_2023.pdf

[3] https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-03-08-flere-kvinder-i-Folketinget?utm_source=newsletter